Livet og døden

Jeg har ikke fået skrevet så meget her det sidste stykke tid, hvilket skyldes at jeg ikke har haft overskud. Jeg har mødt en rigtig flink fyr som jeg de sidste par dage har haft nogle intense samtaler med. Jeg er vist lidt vild med ham, på trods af at jeg aldrig har mødt ham ansigt til ansigt. Desværre så er vores samtaler gået ret meget ned af bakke - han ønsker at vi skal have nogle intense seksuelle samtaler, hvilket jeg også synes er rigtig dejligt, mens jeg er lidt mere tilbageholdende og gerne vil have nogle "almindelige" samtaler inden vi begynder på det sjove.:-) Derfor er der ingen af os der har taget kontakt til hinanden i dag, og vi har, siden vi begyndte at snakke mere, snakket sammen hver dag. Det er lidt mærkeligt og en meget mærkelig fornemmelse. Jeg håber der er en af os der giver sig.

I går var en meget mærkelig dag for mig. Jeg er bloddonor og det var min tid til at komme ind og donere blod. Der var vildt meget kø ude på hospitalet, men endelig blev det min tur. Så begynder sygeplejersken at gøre klar til at ligge nålen, og ind af døren kommer en mand med blod hele vejen ned ad armen. Der var blod over det hele, på gulvet, på hans trøje, bukser osv. Det var lidt voldsomt, men en sygeplejerske kom hurtig ham til undsætning. Og jeg lå bare der på briksen og tænkte, GUD, bare det nu ikke sker for mig. Heldigvis skete der ikke noget da jeg var færdig og jeg cyklede bare hjem. Under cykelturen blev jeg ret sulten og besluttede mig for at køre over i Irma og købe lidt mad. Men da jeg steg af cyklen fik jeg det lige pludselig meget dårligt. Mit hjerte bankede og bankede og det sortnede for mine øjne. Jeg troede bare det ville gå over og derfor gik jeg ind i Irma, men næh nej, det gik ikke over og jeg måtte sætte mig ned på hug inde foran køledisken for at sunde mig igen. Hver gang jeg prøvede at rejse mig sortnede det for øjnene af mig, og jeg måtte til sidst opgive at handle ind, og fandt en stol for at sætte mig ned og ringe til min mor så hun kunne komme og hente mig.

Da jeg endelig kom hjem smed jeg mig på sofaen og blev faktisk der resten af dagen. I dag har jeg det stadig vildt mærkeligt. Mit hjerte hamre og banker og jeg føler mig enorm træt. 

Det jeg så efterfølgende har tænkt på, er måske at det var psykisk at jeg fik det dårligt, netop fordi jeg ude på hospitalet blev ved med at tænke, "Åh, bare det ikke sker for mig !" 

Jeg ved det ikke, men i dag har jeg i hvert fald ikke lyst til at være hjemme. For det første fordi jeg er bange for at jeg skal skrive et eller andet dumt til den fyr jeg nævnte tidligere. Jeg tror måske jeg skal give ham lidt fred til at tænke lidt over tingene. Og den anden grund, ja den ved jeg faktisk ikke helt. Jeg har bare ikke lyst til at være hjemme, så her senere i dag skal min mor og jeg ud at køre. Hvor vi tager hen har jeg ingen idé om, men jeg vil bare gerne ud herfra !

Jeg håber I har haft nogle lidt bedre dage end jeg.